xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter de sidste 14 dage
HJERTE MODTAGERE
Flest hjerter 'All Time High'
402
164
SØG I FORUM
FORUM KATEGORIER
Velkommen gæst!

Macnyts forum er populært blandt mange brugere og det med god grund.

Macnyts forum er fyldt med hjælpsomme brugere, der er interesseret i,
at give en hjælpene hånd og tage en god diskussion/dialog med dig.

Som gæst kan du dog kun læse indholdet i Macnyts forum.

For, at deltage aktivt i diskussionerne skal du have oprettet en profil og være logget ind.

Har du allerede en profil så login her.
Kategori: Sikkerhed er sund fornuft - tænk før du ... (Sikkerhed)
macnyt  /  forum  /  emne
Sikkerheden på Macs er nu seriøst under angreb
Kategori: Sikkerhed er sund fornuft - tænk før du ... (Sikkerhed)


2332

164
09. august 2023 @ 08:53
ASCII jonglør

Hidden VNC tool gives attackers full access to Macs; comes with $100K guarantee

Lidt uhyggelig læsning. Artiklen fremhæver også således (igen) vigtigheden af altid at installere de nyeste sikkerhedsopdateringer på macOS hhv. iOS - også for os almindelige brugere - og gentager de kendte sikkerhedsråd (og måske også for nogle nye) for at undgå at ens Mac bliver overtaget af hackere eller inficeret af malware.

Men det virker ærligt talt som om, at hackerne langsomt men sikkert er ved at snige sig dybt ind i macOS.. 

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”
  21
1
  986

2892

402
PallMei (Skribent)
09. august 2023 @ 13:16
Bit kongen

Som artiklen skriver, er hullet lukket i nyeste version af Ventura. Desværre angiver de ikke om det også er tilfældet i de 2 forrige macOS, men Apple plejer at understøtte 2 tidligere versioner med sikkerhedsopdateringer, så de burde også være eller blive lukket på dem.

Ja, det er skræmmende. 

Igår udførte mit modem en warm reset, hvilket også er meget mystisk 🤔

og idag fik jeg en robocall, med besked om at der var en kriminal undersøgelse vedrørende mig igang og jeg kunne vælge at blive videre til min officer. 

Ingen tvivl om vi er i rørte vande.


2332

164
09. august 2023 @ 13:41
ASCII jonglør

Og det går efterhånden rasende stærkt - hvilket naturligvis er en effekt af hele digitaliseringen i sig selv.

Mærkeligt at tænke på, at min bedstefar i sine ungdom kunne prale lidt ved at sige: “Jeg har hørt radio!”

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

234

13
10. august 2023 @ 03:01
Juniormedlem

Er også selv blevet hacket. Det var i 2018. Min pointer begyndte at røre på sig selv og vinduer flyttede sig ind under Safari og lukkede. Jeg fik mails fra Apple at der er en Windows computer med Chrome fra USA der har der har adgang til min computer. Og Apple skrev at løsningen var at skifte password og aktivere two-factor-authentication. Efter jeg gjorde det, var der rå i lejren. Jeg tror "de" havde adgang til min computer 5 gange uden at jeg gjorde noget, fordi jeg var overbevist om, at det var en hjemmeside der i stedet for fik det til at ligne som om at jeg blev hacket - selvfølgelig lige indtil jeg fik mails om det. Der findes jo hjemmesider der får det til at ligne som om at man er blivet hacket og påbyder at man skal downloade en fake antivirus. Jeg tog et screenshot af billedet, men jeg har det desværre ikke længere.


968

9
11. august 2023 @ 12:14
Veteran

Apropos "sikkerhed"...
Hvorfor forsøger Macnyt at spore mig ?

Alt muligt til salg, apple-dele, cykler, både, foto, se min hjemmeside

234

13
11. august 2023 @ 12:36
Juniormedlem

Det er vel reklamerne på macnyts side der sporer dig. Selv macnyt gør det ikke.


2332

164
11. august 2023 @ 13:00
ASCII jonglør

Vi er alle - som både lokale, nationale og globalt samfund - på vej med højere og højere hastighed lige lukt ind i Paranoiaernes Tidsalder.

Alt sammen i den tekniske udviklings fuldstændig blinde fremdrift. For ingen - absolut ingen - kan overskue eller forudsige, hvad digitaliseringen og specielt AI vil medføre - ikke engang på 25 års horisont, for slet ikke at tale om 300 år.

På en måde er SkyNet således allerede sket….

På den anden side kan man finde trøst i, at visse okkulte selskaber arbejder med civilations- & kulturprojekter indeholdende en horisont på mindst 300 år. Så længe tager det nemlig, før en egentlig kulturændring er slået helt igennem. Et faktum de færreste desværre ikke er vidende endsige bevidste om.

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

2332

164
11. august 2023 @ 13:13
ASCII jonglør

Et faktum alt for få desværre er vidende endsige bevidste om - skulle der naturligvis have stået   

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

2892

402
PallMei (Skribent)
11. august 2023 @ 13:15
Bit kongen
Kenny Poulsen skrev:

Apropos "sikkerhed"...
Hvorfor forsøger Macnyt at spore mig ?

For slet ikke at snakke om at kryptering (HTTPS istedet for HTTP) endnu ikke er aktiveret på macnyt i 2023!!!


234

13
12. august 2023 @ 18:19
Juniormedlem

Jeg tror også vi går en spooky tid i møde, hvor AI hacking bliver the next big thing for de krimielle. Og jeg gad godt vide hvad Apple, Microsoft og "Linus Torvalds" vil gøre ved det? Bede AI om at lave en brudsikker kernel?

Apple har Security Enclave og 2FA ved siden af deres software sikkerhedsmekanismer som godt kunne minde om en antivirus, samt en egentlig firewall.


4745

421
12. august 2023 @ 19:48
FPU

Men en stor del af IT-sikkerhed går også på at lære folket ikke at klikke til højre og venstre på tilsendte links, eller for dens sags skyld at lære at lade være med at udlevere konto-oplysninger og koder til "Peter fra bankens sikkerhedsafdeling".

Her kunne staten dog gøre en kæmpe forskel ved at sende landets pensionister en god manual til at have liggende ved siden af telefonen.

Spirituel Maskine

2332

164
12. august 2023 @ 19:50
ASCII jonglør

Udviklingen af dels AI dels kvantecomputere kan medføre pudsige paradokser.

Forestil dig for eksempel at kvantecomputere bliver mulige og endda kan bygges således, at de bliver hvermands eje lisom fx iPhones (ja, jeg ved godt at dette pt. anses for teknisk umuligt, men dette kan jo ændre sig).

Intet i det digitale univers vil så kunne skjules længere. Glemt alt om skridsikre passwords og hemmelige militære arkiver.

Konsekvenserne er uoverskuelige, men en hel del i det digitale univers vil holde op med at kunne fungere som idag, det er klart.

Af samme årsag er det også klart, at de første kvantecomputere vil blive forsøgt holdt helt og aldeles hemmelige. For når nyheden om deres praktiske eksistens først ud, så ændrer spillereglerne i det digitale univers naturligvis helt og aldeles karakter.

Men på hvilken måde? Det er jo det gode spørgsmål…og nogen må have tænkt dette grundigt igennem og nået til nogle konklusioner - der igen må have mundet ud i nogle forberedende handlinger - og husk, at tanker er de første handlinger i en proces. Det ansvar vil nogen allerede have fået eller påtaget sig, og de vil på den ene eller den anden måde allerede i dag have håndteret eller forsøgt at håndtere scenariet for tilsynekomsten af AI og kvantecomputere.

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

4745

421
12. august 2023 @ 23:38
FPU

@Factory:

Google har en 70 QBit kvantecomputer på, som for nylig løste et problem (jeg ved ikke hvilket), som ville tage en moderne supercomputer 47 år at løse. Og vi taler altså om en primitiv prototype her. De kalder den vist nok "Prometheus". Prøv evt. at lede efter den på YouTube.

Spirituel Maskine

2332

164
13. august 2023 @ 08:45
ASCII jonglør

Det er jo rigtigt, jeg glemte den Google-kvantecomputer. Alligevel er det ret sandsynligt, at lignende projekter eksisterer i militært regi og at de hemmeligholdes. Der er jo her tale om en slags digital atombombe, idet den qua sin hurtighed kan “sprænge” sig ind overalt.

Det er det, jeg mener med paradokset med kvantecomputere: dette digitale værktøj giver en sådan computerstyrke, at den måde vi i dag bruger computere på med fx passwords, firewalls etc. med ét bliver ubrugelig, fordi al computersikkerhed så kan gennembrydes så let som at stikke en arm ned i vand. Kvantecomputere kan således lede til, at vores kendte computer-univers kollapser. Således destruerer kvantecomputeren jo ved sin egen eksistens muligheden for, at nutidens computere stadig kan fungere rationelt for os - ihvertfald hvad angår det helt centrale sikkerhedsspørgsmål. Hvad dette så medfører - det er vel reelt uoverskueligt, kaotisk…så vidt jeg umiddelbart kan se.

Paradokset bliver altså, at computerudviklingen destruerer vores sikre brug af computere - hvilket er en situasjask. Det er således en situation, man vil blive tvunget ud i - for udviklingen af teknik som kvantecomputere stopper jo ikke.

Kunne være interessant at høre andres bud på, hvordan dén situasjask eventuelt kan håndteres… selvom dette scenarie måske ikke ligger lige om hjørnet. For der må være mange steder på fx universiteterne (eller hos Google og Apple), hvor kvantecomputer-scenarier udforskes og diskuteres.

Man kan for eksempel forestille sig, at nationerne i fremtidens samfund med dets totale afhængighed af “chips-komfurer” bliver tvunget til et øget og dybere samarbejde - fordi ingen alligevel kan skjule noget for nogen.

Man kan også forestille sig, at vi ihvertfald delvis vender tilbage til papir, pen og hovedregning…

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

234

13
13. august 2023 @ 10:42
Juniormedlem

Jeg tror du har ret. Og for lige at skrue op for kvante-paranoiaen, så tør samtlige udviklere af kvantecomputere samt de nationer der har dem til rådighed ikke sætte en stopper for udviklingen - overhovedet. De er simpelthen nød til at være på forkant med at udvikle den stærkeste kvantecomputer, fordi slyngelstaterne og nationer som f.eks. Kina og Nordkorea vil, så snart de får fingrene i dem, udnytte dem til at fuldføre deres agendaer. Og det er satme en skræmmende tanke, fordi det er en skrue uden ende. Hvem har det længste sværd? Hvem har den største atombombe? Der er bare en forskel på svær og atombomber - kvantecomputerens destruktion er usynlig indtil det er blevet opdaget fordi det hele sker digitalt. Og siden næsten alt idag er digitalt, eller kan styres og afbrydes af noget hardware der er digitalt, så er konsekvenserne uoverskuelige.


2892

402
PallMei (Skribent)
13. august 2023 @ 10:44
Bit kongen

Det også gøre tingene mere sikkert med Kvantekryptering. Jeg tror vi vil se et parløb.


234

13
13. august 2023 @ 10:48
Juniormedlem

Ja, det er også rigtig nok, når man tænker kvantecomputere vs kvantecomputere. Men problemet er bare, at ingen almindelige computere kan udføre kvantekryptering, så samtlige almindelige computere og devices verden over vil være per definition ubrugelige, når sådan en kvante-dims bliver sat igang med at brute-force passwords og finde bagdøre, eller andre svagheder i systemet. Verdenen over.


2332

164
13. august 2023 @ 11:04
ASCII jonglør

OK, tænker vi kvantecomputere vs kvantecomputer så kan det scenarie jo også ses som endnu et genialt træk af computerbranchens business men. For dermed bliver vi alle nødt til at skifte comfuret ud - og det hurtigt.

Profitten vil overstige alle hidtil kendte profitter…

Det er i øvrigt klart, at argumentet holder, om at nationer af god vilje vil være nødt til “at være på forkant med at udvikle den stærkeste kvantecomputer, fordi slyngelstaterne og nationer som f.eks. Kina og Nordkorea vil, så snart de får fingrene i dem, udnytte dem til at fuldføre deres agendaer.” Det er der desværre nok ingen tvivl om - og denne situasjask vil givetvis også speede udviklingen af kvantecomfuret op.

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

2332

164
13. august 2023 @ 12:00
ASCII jonglør
PallMei skrev:

Det også gøre tingene mere sikkert med Kvantekryptering. Jeg tror vi vil se et parløb.

Det er heller ikke usandsynligt og det kan man jo håbe. Måske er kvantekryptering svaret på kvantecomfurets tilsynekomst.

Alt det her er jo lidt science fiction, men kan jo ret pludselig holde op med at være fiction.

Kommer under denne slags overvejelser ofte til at tænke på Arthur C. Clarke’s herlige to små noveller Ms fndt på bt samt Det Sidste Spørgsmål. Begge kan lånes på biblioteket. Har dog Ms fndt på bt liggende på en PDF, skulle nogen være interesseret. 

MacBook Air M2, 15.3” - iPhone 12 - Krokodille - “Nu?”

2892

402
PallMei (Skribent)
13. august 2023 @ 12:20
Bit kongen
LV426 skrev:

Ja, det er også rigtig nok, når man tænker kvantecomputere vs kvantecomputere. Men problemet er bare, at ingen almindelige computere kan udføre kvantekryptering, så samtlige almindelige computere og devices verden over vil være per definition ubrugelige, når sådan en kvante-dims bliver sat igang med at brute-force passwords og finde bagdøre, eller andre svagheder i systemet. Verdenen over.

Ligesom andet hardware kryptering er det noget der vil spredes med udviklingen og blive integreret i netværket. Så jeg forestiller mig at computere og netværksudstyr vil blive udstyret med små kvantesikkerhedchips der med tiden bliver inkluderet i soc. Ligesom Apples secure enclave. 

Det bliver en år 2000 problematik, men i modsætning til år 2000 problematikken er alting diffust og værktøjerne ikke tilgængelig endnu. De akutte skader er muligvis sammenlignelige, men vil sige de vedvarende skader er større ved usikker kryptering.


968

9
13. august 2023 @ 15:30
Veteran

....så er det også macnyt...

Alt muligt til salg, apple-dele, cykler, både, foto, se min hjemmeside

2892

402
PallMei (Skribent)
19. august 2023 @ 19:20
Bit kongen